TOY
TRAUME ORIENTERET YOGA
Traume Orienteret Yoga er bevægelsesbaseret kropsterapi med rødder i yogaens former
Jeg tilbyder gruppeforløb á otte 1,5-times sessioner på indre Frederiksberg.
Næste hold starter 9. oktober (Overtegnet). Se priser og tider nedenfor.
Sessionerne består af en række guidede bevægelser i flow som hjælper mennesker med stress, angst og traumer ned i kroppen.
Fokus er at komme ned i kroppen
Fokus er at komme ned og sanse kroppen, at træffe valg indefra, og derigennem få erfaringer med selv, at have indflydelse på kropslige og følelsesmæssige tilstande. Dette er i modsætning til oplevelsen af et “overaktiveret” nervesystem eller af fastlåsthed og følelsen af tomhed, som ofte er en effekt af traumer.
Hvad får jeg ud af et TOY forløb?
Et TOY forløb får dig ud af hovedet og ned i kroppen. Det inviterer ind i den dybe interoception, som er fundamental for balance mellem tanke, følelse og krop.
Det kan give mulighed for, at kroppens medfødte evne til at regulere sig og skabe balance kan genoprettes.
En effekt er, for mange deltagere, at de i højere grad oplever at have indflydelse på egen krop og på at kunne rumme og forandre indre ubehagelige tilstande - både fysisk og følelsesmæssigt.
Det øger fornemmelsen af selv at have indflydelse på, hvordan man har det, i modsætning til at blive “kapret” af et ubehag, som får “magten”.
Hvad er TOY (og TCTSY)
Traumeorienteret yoga (TOY) er et enkelt og afprøvet bevægelsessystem, og tager udgangspunkt i den forskningsbaserede traumebehandlings-metode TCTSY (Trauma Center Trauma Sensitive Yoga) udviklet af David Emerson og (selveste) Bessel Van der Kolk.
Systemet er oprindeligt udviklet til, at køre sideløbende med samtaler, men har også vist sig at have effekt i sig selv.
TOY arbejder med nervesystemet og temaer, som er gavnlige for mennesker med PTSD, chok- eller udviklingstraumer, og det har også vist sig at have effekt for mennesker med stress- og angstsymptomer.
Hvordan og hvorfor?
I TOY arbejder vi blidt under guidning ind i de dybere lag i nervesystemet. Vi laver bevægelser, der for nogen er kendte yogaformer, men vi har et andet fokus, som man som deltager bliver guidet ind i.
Formålet er at sanse sig selv i nuet, træffe valg, gøre effektive handlinger for sig selv og få fornemmelse af rytme i egen krop - og ikke fx træning eller at gøre bevægelserne “rigtigt”.
Gruppen og sessionerne
Vi er i en lille gruppe på 8-10 personer, men opmærksomheden har man indad mod sig selv.
Efter hver session reflekterer man selv udfra nogle få spørgsmål. Man kan dele erfaringer med gruppen og gruppeleder, og det har vist sig brugbart for deltagerne at høre andres oplevelser, men man bestemmer selv, om man har lyst til at dele.
En TOY session varer ca. 1,5 time og er opdelt i fem dele:
Siddende former på stol
Stående former
Siddende former på gulvet
Liggende former på gulvet
Refleksion
Man kan med fordel tilkøbe individuelle samtaler.
Sommerhold:
Opstart 5. juni 2024 - Igangværende (Overtegnet - ingen ledige pladser)
10 deltagere (mænd og kvinder).
Hvornår: Onsdage 16:30 - 18:00. 5. jun, 12. jun, 19. jun, 26. jun, 14. aug , 21. aug, 28. aug, 11. sep, 25. sep.
Hvor: Klinik Mitra, Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg C.
Påklædning: Løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig i vil være rart for dig. Der er yogamåtter på stedet.
Vært: Anine Boisen, psykoterapeut og TOY facilitator.
Pris: 1.900,- (ni sessioner)
Næste hold:
Efterårshold 2024:
opstart 9. oktober 2024 (Overtegnet - ingen ledige pladser. Skriv til mig, hvis du vil skrives op til næste hold)
10 deltagere (mænd og kvinder).
Hvornår: Onsdage 16:30 - 18:00. 9. okt, 30. okt, 6. nov, 13. nov, 27. nov, 4. dec, 11. dec, 18. dec
Hvor: Klinik Mitra, Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg C.
Påklædning: Løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig i vil være rart for dig. Der er yogamåtter på stedet.
Vært: Anine Boisen, psykoterapeut og TOY facilitator.
Pris: 1.900,- (otte sessioner)
Hvad tidligere deltagere siger…